Bloggens indhold og funktion
Denne Mil-opgave sigter mod at gøre sig erfaring med bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj i relation til egen arbejdspraksis. Målgruppen er medstuderende og undervisere. Dvs. der skal være et fagligt indhold, hvor jeg har valgt at sætte fokus på et for mit undervisningsarbejde relevant spørgsmål, nemlig hvordan man på en begrundet måde kan integrere it i kristendomskundskab. Via bloggen kan jeg altså præsentere en faglig tematik – aktuelt på egen hånd men det kunne jo også have været i et samarbejde med fagkolleger. I denne kontekst fungerer bloggen som et læringsredskab, hvor tilegnet viden præsenteres for læseren. Bloggens modus gør det muligt at overveje aspekter vedrørende formidlingens form, hvilket også er en del af lærerfagligheden. At bloggen er tilgængelig på internettet gør, at jeg gør mig ekstra umage med både indhold og form.
Undervejs bliver jeg nødt til at sætte mig ind i/finde ud af forskellige ”features” og diverse teknikaliteter. Det er krævende, men det går stille og roligt fremad. Det er lykkedes mig at uploade både billeder og film, således at min aktionsradius mht. at integrere disse medier i egen undervisningspraksis forbedres.
I min præsentation bliver jeg nødt til at illustrere eller henvise til praksiseksempler. Nogle af disse er realiserede, andre endnu ikke. Beskrivelsen og overvejelserne knyttet hertil giver anledning til didaktiske refleksioner over, hvorfor det er en god ide at gøre sådan-og-sådan (og hvorfor evt. ikke). På den måde kommer bloggen også til at fungere som anledning til en evaluerende og praksisrelateret refleksivitet, som det i den daglige travlhed kan være vanskeligt at finde nok tid til.
I forlængelse af egen erfaring og ikke mindst beskrivelserne af ”Blogs som læringsredskab” i: N.B.Dohn og L.Johnsen, E-læring på web 2.0, 2009, forekommer bloggen mig at være et relevant redskab at afprøve i forhold til kristendomsundervisningen (i læreruddannelsen og i grundskolen). Bloggen kan – alt efter hvad læringsmålet er – bruges til vidensopbygning både mht. kundskaber og færdigheder og til refleksion, idet skrivning og formidling har betydning for udvikling af refleksive kompetencer (Dohn og Johnsen s.71). Didaktisk set lægger bloggen op til, at det er den studerende eller eleven, der er aktiv (under vejledning og evt. en eller anden form for respons fra lærerens side), hvorfor den som et web 2.0 læremiddel passer godt til vidensamfundets læringsparadigme (B.H.Sørensen et al., Skole 2.0, 2010).
I undervisningen på et linjehold bestående af kristendoms-/religionsstuderende skulle de studerende (på 4.årg.) i nogle lektioner, som tematiserede it i kristendomsundervisningen, oprette en blog og/eller en wiki. Det undrede mig lidt, at der tilsyneladende ikke var den helt store entusiasme (når jeg nu selv syntes, at medierne var vanvittigt spændende, – om ikke andet så fordi de i det mindste måtte appellere til det ”kreative gen”: hvordan skal bloggen fx tage sig ud og præsentere sig, hvad og hvordan skal og kan man skrive, hvis bloggen i første omgang forstås som en form for ”dagbog” osv.). En kollega foreslog, at det måske skyldes det faktum, at mange af de religionsstuderende, relativt set, er fagligt velmotiverede, de er dygtige og gode til at læse og som regel både gode og vant til at reflektere og diskutere mundtligt i klasserummet. Manglen på gejst kunne måske også (og især) skyldes det Dewey-inspirerede faktum (Dohn og Johnsen s.69), at refleksion begynder med et erfaret problem, en undren eller en anden personligt motiverende faktor. I den aktuelle situation oplevede de studerende netop ikke et erfaret problem; kun at arbejdet var at forstå på linje med andre lærerdefinerede opgaver.
Jeg tænker, at bloggen fx kunne bruges som alternativ til logbogen, hvori den studerende eller eleven reflekterer over egen læring i relation til faglige målsætninger. Bloggen kunne også bruges til at reflektere over faglige tematikker, evt. som fælles forum for vidensopbygning og -deling. Bloggen kunne sagtens være et af de obligatoriske studieprodukter, hvori studerende bearbejder et fagligt indhold og som formelt set er betingelse for at kunne indstille sig til eksamen.
I en kristendomsfaglig kontekst ville det være relevant at undersøge blogs med religiøst eller livsanskuelsesmæssigt indhold, se på indhold og form, fx dette blogforum for ateister: http://ateisme.wordpress.com/.
Konkret kunne man abonnere på feeds (således som den viste blog fx tilbyder) og således over en periode få et indtryk af den løbende debat. Måske selv deltage heri via kommentarer.
Et kristendomsfagligt relevant mål ville her også være, at eleverne skal blive opmærksom på måden, hvorpå budskaberne formidles; både kritisk bevidsthed og opmærksomhed på kommunikation som et særligt fænomen kunne aktualiseres og tematiseres yderligere.
Studerende/elever kunne skrive blogs om etik og diskutere etiske problemstillinger og dilemmaer. Evt. ved at læreren formulerer en problemstilling, som eleverne bedes argumentere for og imod.
Studerende/elever kunne i arbejdet med forskellige religioner præsentere religionen vha. en blog, som henvender sig til andre studerende og elever. En sådan blog giver læreren gode muligheder for at evaluere elevernes læring såvel som et godt grundlag for vejledning og passende og differentieret udfordring af den enkelte elev (som lærer skal man selvfølgelig være opmærksom på, at det formentlig gør en forskel om læreren har adgang til bloggen eller ej!)
… og en af de ting, som man sikkert burde tage op med eleverne er omfanget af et blogindlæg. Det må ikke være for langt! (dette aktuelle indlæg er derfor slet ikke eksemplarisk!), det skal være præcist, udsagn skal være velbegrundede, man skal overveje virkemidler og samspil mellem ord, billeder og andre medier. Det vil sige, at integreret i arbejdet med bloggen er også en lang række andre fagligheder. Et for mig at se ikke uvæsentligt mål er desuden at støtte op om elevernes lyst til skrive og udtrykke sig offentligt – og det i et sprog, som går an i et offentligt rum. At have mod på og at have kundskaber og færdigheder, som sætter i stand til dette, må være en basal forudsætning for dannelse til demokratisk medborgerskab.
It og kristendomskundskab 