Bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj ift. egen praksis

Afsluttende indlæg den 14.okt.2012

I de sidste to uger har jeg som led i modulopgave 1.2 (MIL) forsøgt at anvende denne blog som formidlings- og reflektionsværktøj i relation til egen arbejdspraksis.

Det har været tidskrævende men også både spændende og meget motiverende 🙂 Jeg kan godt lide at skrive, ikke mindst i relation til faglige emner og problemstillinger. Også arbejdet med layout og samspillet mellem tekst og andre udtryksformer er interessant. At skrive ind i et – principielt – offentligt rum, hvor der også befinder sig evaluatorer, har både været inspirerende og distraherende.

Jeg har forsøgt at anvende bloggen til at bearbejde nogle faglige temaer og problemstillinger relateret til brugen af it i egen undervisningspraksis (religionsfagene i læreruddannelsen); hvorvidt det er interessant læsning for bloggens umiddelbare målgruppe (medstuderende og undervisere), kan jeg godt tvivle lidt på, men har dog forsøgt at præsentere overvejelserne på en sådan måde, at det måske kunne blive interessant.

I N.Dohn og L.Johnsens bog, E-læring på web 2.0, 2009, er der s. 71-72 nogle interessante iagttagelser vedrørende brug af blogskrivning som støtte for udvikling af kognitive metakompetencer. Skrivning synes at have en positiv betydning for udvikling af refleksivitet; undersøgelser viser, at feedback (fx. fra medstuderende) i denne sammenhæng kan have en negativ indflydelse (i hvert fald hvis feedbacken primært er vurderende). Bloggen fungerer tilsyneladende bedst som refleksionsværktøj, hvis den i så høj grad som muligt ligner den “frivillige blog”. Mine konkrete erfaringer afspejler disse forhold: nærværende blog har ført til masser af skriverier og overvejelser (både dag og nat!), bl.a. fordi jeg ikke har følt mig begrænset ved tanken om løbende kommentarer. Jeg har simpelt hen oplevet loggen som “min egen” (og har da også tænkt mig at “beholde” den, bl.a med henblik på at integrere den i egen undervisningspraksis).

Fordi nærværende blog alligevel ikke kun har været “reflekteret dagbogsskrivning” men også er en opgave, har jeg oplevet det som meget vanskeligt at skrive kortfattet og pointeret. Formen er derfor netop mere blevet en “opgaveform”, hvilket bevirker, at udtrykket ikke er så varieret som det måske kunne have været. Jeg har haft travlt med det indholdsmæssige, – desværre på bekostning af layout og værktøjsbrug.

Formen afspejler imidlertid vældig godt egen “normalpraksis”: megen tekst og mange ord (som jeg dog gerne ville øve mig i at supplere med andre relevante udtryksformer).

Tilbageskuende synes jeg imidlertid, at jeg har lært rigtigt meget! Både om teknologiske og om pædagogiske muligheder relateret til undervisning og læring. Jeg er bestemt også blevet konfronteret med det faktum, at der er virkeligt meget, som jeg ikke ved!

Fx fik jeg installeret en rss-læser, har abonneret på feeds (herunder medstuderendes) og er begyndt at bruge feeds aktivt, bl.a. for at følge med i, hvad der sker på EMU i relation til grundskolefaget kristendomskundskab eller hvilke diskussioner, der pågår i folkekirkeregi. Jeg har talt meget med læreruddannelsens altid beredvillige pædagogiske it-vejleder om programmer og platforme, har fået ny og hurtig pc, har forsøgt at bruge kollaborative værktøjer (google-docs) i undervisningen, har foreslået studerende at inddrage virtuel kommunikation og digitale læreressourcer i praktikken og meget mere.

Er blevet overvældet over, hvor mange de teknologiske muligheder er og over udviklingens hastighed; det er dybt fascinerende men viser også, hvor nødvendigt det er at have en basal viden om, hvad der i en skolesammenhæng kunne være relevant at inddrage og satse på, dvs. kompetencer til at vurdere, hvad der pædagogisk og didaktisk set er grundlag for og ikke mindst hvorfor.

Og hvad så nu?

Med afsæt i erfaringer fra modulopgaverne 1.1 og 1.2 kunne jeg i et fremadrettet perspektiv godt tænke mig at lade studerende arbejde med følgende: At bruge blogs som alternativ til studieprodukter (formidling af en kernefaglig tematik, hvor der også reflekteres ift. professionsrelevans). At anvende blogs som del af den pædagogiske formidlingspraksis, for eget vedkommende fx introduktioner til opgaver og ifb.m. vejledning, og for studerendes vedkommende ved at lade dem udarbejde blogs, både individuelt og kollaborativt, og wikis til vidensdeling såvel som digitale foredrag om kernefaglige emner (inspireret af www.danmarkshistorien.dk brug af didaktiserede miniforedrag); og at arbejde med digital/virtuel kommunikation, fx med religiøse personer og grupper, at deltage i netbaserede diskussioner om emner i relation til religionsfagene; og at fremstille multimedieprodukter som på praktisk-musisk vis bearbejder faglige emner (fx myter, sagn, religiøse og biografiske fortællinger mv.). Ligeledes er undersøgelse af digitale læremidler helt oplagt (fx: materialets forståelse af kernefaglighed, hvilket fagsyn der gør sig gældende osv.), og i tilknytning hertil: overvejelser over anvendelsen af digitale læremidler – didaktiske muligheder og begrænsninger. Den bog-løse undervisning med portaler, funktionelle læremidler og e- & i-bøger, hvilke er mulighederne og hvilke er begrænsningerne; netop i dag har jeg i avisen læst om forskning, som peger på, at læsning på computeren i højere grad en læsning i bogen kan føre til overfladiskhed. I tilknytning hertil rejser sig en lang række spørgsmål om dannelse, herunder digital dannelse.

Hvordan klædes børn/unge bedst på til at kunne fungere i en fremtid, som er ukendt på nær det faktum, at it er kommet for at blive. Den fagligt kompetente lærer ved hvorfor og hvordan, han/hun lader eleverne arbejde med it i undervisningen. Der er utroligt meget at hente på internettet og ved hjælp af de digitale medier og elektroniske faciliteter. Fx. kan man undersøge religioner, ritualer og hellige genstande på kryds og tværs, i autentiske kontekster og i fine gengivelser, både i billeder, lyd og film. Forleden var jeg på CFU og havde lejlighed til at kigge i (udlåns-)kasserne med konkrete materialer til verdensreligionerne; i kasserne til østens religioner var der puja-genstande, røgelsespinde, buddhafigurer og en lang række andre religiøse artefakter, – og så var der én ting til: fra kassen steg østens dufte op. Sansning har betydning for læring og lige på dette punkt er der i hvert fald noget, som den digitale udvikling endnu ikke er kommet efter…

Digitale læremidler i kristendomskundskab

Da jeg begyndte i skolen i slutningen af tresserne var læremidlerne blyant, papir og nogle få lærebøger, primært læse- og regnebøger. I halvfjerdserne suppleredes disse klassiske læremidler ind i mellem af forskellige lydindspilninger og -optagelser, radioudsendelser og en sjældent gang imellem af en fjernsynsudsendelse (fra DR). I firserne, hvor jeg var studerende, stod den mest på bøger, kopier, papir og skrivemaskine som læremidler. Nå, ja, og så selvfølgelig også ind imellem fantastiske forelæsninger og livlige diskussioner om faglige emner. Jeg begyndte selv at undervise, og læremidlerne var stadig bøger, tekstsamlinger, kopier, af og til tv-udsendelser og film, sædvanligvis i form af vhs-optagelser, som var et didaktisk fremskridt for så vidt man som lærer fik nye muligheder for selv at udvælge materiale, som kunne belyse og tematisere fagligt stof for eleverne.

Første gang jeg selv prøvede at logge mig på internettet var i 1997, og snart begyndte faglige og didaktiske muligheder at tegne sig i horisonten. Siden da har informations- og kommunikationsteknologi fungeret som et uundværligt redskab, der både har gjort alting lettere og vanskeligere. It har i undervisning og studier givet muligheder for at tilgå masser af informationer og i de senere år også visse netbaserede materialer ved siden af de mere traditionelle lærebøger.

For mig har it først og fremmest fungeret som et uundværligt arbejdsredskab, hvor fx værktøjs- og præsentationsprogrammer (dvs. funktionelle læremidler) har været benyttet flittigt i forberedelse og tilrettelæggelse af undervisningen, aktuelt i læreruddannelsen. Powerpointprogrammet er således et strålende program til at forberede sig ved og fungerer godt, når undervisnings- og læreressourcer skal samles og organiseres, fx små filmklip, lyd, diagrammer, kort og m.m. De studerende arbejder også ofte med programmet (eller med andre præsentationsprogrammer), når de skal bearbejde et fagligt stof, herunder tematisere det i en didaktisk sammenhæng.

Læremidlerne er i stigende grad ved at blive digitale. Nogle skoler har helt droppet lærebøgerne, har udstyret eleverne med en ipad hver og er gået i gang med at anvende de svimlende mange internetbaserede ressourcer, programmer og on-line læremidler.

Iflg. Kirsten Drotner kan et læremiddel defineres som ”ethvert medium, der indgår i en systematisk læringssammenhæng, hvis mål er kendt og anerkendt af dem, der anvender den” (http://ressourcer-it.wikispaces.com/file/view/Kirsten+Drotner+(2006)+-+Fra+skolebog+til+l%C3%A6ringsressource.pdf ).

Drotner foreslår, at vi anvender udtrykket læringsressourcer om læremidlerne, uanset om der er tale om bøger eller digitale medier, for at fastholde indsigten i, at læring altid finder sted hos det eller de subjekt(er), som anvender læringsressourcerne. For at den lærende lærer noget, må ressourcen være af en kvalitativ beskaffenhed, som må vurderes ift. læringsmål. Jeg kunne derfor godt tænke mig at prøve at vurdere et eksempel på en digital læringsressource ift. kernefaglighed og fælles mål for faget kristendomskundskab.

”Teknologi er ikke et pædagogisk fix, der kan skabe god undervisning, men teknologien kan hjælpe med at realisere pædagogiske visioner. Det er en fejlslutning at tro, at
tekno­logien i sig selv gør didaktikken bedre.”

Citatet er af videncenterleder Thomas Illum Hansen (fra Læremiddel.dk) og det er klippet fra en interessant rapport om  læremidler i folkeskolen (http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/it/kl_rapport_dig_laremidler.pdf ). Initiativtager til
rapporten er KL’s Kontor Børn og Kultur, som har engageret Implement Consulting Group til at lave en interviewundersøgelse vedr. den digitale folke­skole. Resultaterne
af undersøgelsen peger i forlængelse af Thomas Illum Hansens udsagn i retning af, at digitale ressourcer netop ikke skal betragtes som mål men som midler til læring; det helt afgørende er, at læreren er i stand til at implementere ressourcerne i en
didaktisk sammenhæng. Denne indsigt medfører også, at de digitale læremidler bør
være så fleksible som muligt; det er faglige og pædagogiske mål (herunder elevforudsætninger), som skal afgøre, hvordan og i hvilket omfang ressourcerne kan og skal bruges, – ikke omvendt. De digitale læremidler må altså ikke overtage den
didaktiske styring (ligesom lærebogen heller ikke bør gøre).

Hvordan finder man så ud af, hvilke læringsressourcer, der er til rådighed? Ovennævnte rapport peger på, at mange henter inspiration og viden fra kolleger; og at læreruddannelsen gerne må blive bedre til at uddanne lærerne til at indtænke digitale læremidler i faglige og didaktiske sammenhænge. Erfaringsudveksling og gensidig inspiration er formentlig de bedste veje til at udvide sit repertoire og øge sit kendskab til og erfaring med fagligt-didaktiske muligheder. Derudover er det via EMU’s materialeplatform muligt at danne sig et overblik over nogle af de mange læremidler fx i kristendomskundskab; ved alle materialer angives det, i hvilken form ressourcerne foreligger, fx om der er tale om on-line materialer, et program, lærebogsmateriale eller en hjemmeside:

Interviewpersoner i omtalte rapport peger på, at der i relation til portaler som denne kan savnes konkrete udsagn og brugerkommentarer. Desuden anbefales det, at udviklingen af digitalt materiale bevæger sig i retning af designs, som lægger op til en projektorganiseret arbejdsform med ”udfordringer i autentiske læringsmiljøer”.

Digitale læremidler udbydes også af forlagene, fx Gyldendal, Systime og Alinea. Iflg. GL-bladet 4.okt.2012 sælges tre ud af fire bøger som ibøger hos Systime og forlaget forventer den traditionelle lærebogs snarlige død. Fordelene ved ibogen er bla., at den er dynamisk, at den løbende opdateres, at den er multimedial og åben i en sådan grad, at Systime kan proklamere, at de ikke mere sælger produkter men processer. Der udbydes fagportaler (fx litteratur.gyldendal.dk til både pc og ipad; denne skulle være den første faglige portal i en længere række henvendt til ungdomsuddannelserne). Også webprøver og interaktive tests tilbydes.

I min mailbox har jeg netop modtaget en reklame fra Alinea, som tilbyder gratis læreradgang til et udvalg af digitale læremidler frem til 1. jan. 2013. Alinea skriver, at der lige nu er 28 digitale læremidler at vælge imellem.

Jeg blev nysgerrig og kiggede ”indenfor”:

Her er sandelig også noget til kristendomskundskab, nemlig materiale til lærebogsserien ”Under samme himmel”:

Jeg prøvede mig lidt frem.

Materialet er umiddelbart fint og tiltalende. Men der er også nogle problemer, synes jeg; for hvad er den faglige ide med at skulle placere de enkelte begivenheder i skabelsesmyten (1.Mos.1) i den rigtige rækkefølge eller hænge de rigtige navne op i et træ, der forestiller Abrahams stamtræ (og få ros for at gøre det rigtigt); eller at svare forhåbentligt korrekt på, at perioden mellem 135 og 1948 i en jødisk sammenhæng kaldes diasporaen (ikke helt dækkende at kalde det en periode, i øvrigt). Hvad er læringsmålene, tænker jeg? Er vi ude i en form for meningsfuld ikke-kristendomskundskabsaktivitet, hvilket vil sige, at aktiviteterne nok kan give en god oplevelse, – det er enten umiddelbart sjovt og engagerende og/eller passer godt til en traditionel skoletænkning, hvor man honoreres for at svare ”rigtigt”; aktiviteterne indfanger bare ikke helt fagets essens.

Nu kan materialet naturligvis kombineres med andre aktiviteter. Nok skal eleverne tilegne sig kundskaber, på hvilke der kan måles, men der er mere på spil i faget; kundskaber om den religiøse dimensions betydning er fagets mål … Hvad er den religiøse dimension og hvordan indfanges den? Det gør den nok bedst via samtale, samvær, kropslig erfaring og tid til at tænke sig om. Billeder, fascination og aktiviteter taler til kropsligheden og levendegør stoffet. Men levende mennesker og vore konkrete erfaringer har også betydning; måske kunne det give lige så megen mening at samtale om træet eller lyset eller familien som ”fænomener”, herunder hvad de betyder for os.

Faget indskrives her i en livsoplysende tradition, hvor det er væsentligt at lære om og af faglige aktiviteter. Livsoplysning handler om det levede menneskeliv, alment og konkret. It er en del af vores verden, derfor skal it inddrages, belyses, bruges osv. Men mere relevant er måske de almene spørgsmål om tilværelsens grundvilkår. Hvad betyder fx træet, lyset, familien og hvad vil det sige at leve som fremmed i udlændighed (diasporaen) osv. Lægger de digitale læreressourcer op til den slags faglige overvejelser er det glimrende. Men uden fagdidaktisk besindelse risikerer vi, at væsentlige faglige potentialer forskertses.

Fotos er fra Polfoto (http://skoda.emu.dk/)

Bloggen i kristendomskundskab

Bloggens indhold og funktion

Denne Mil-opgave sigter mod at gøre sig erfaring med bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj i relation til egen arbejdspraksis. Målgruppen er medstuderende og undervisere. Dvs. der skal være et fagligt indhold, hvor jeg har valgt at sætte fokus på et for mit undervisningsarbejde relevant spørgsmål, nemlig hvordan man på en begrundet måde kan integrere it i kristendomskundskab. Via bloggen kan jeg altså præsentere en faglig tematik – aktuelt på egen hånd men det kunne jo også have været i et samarbejde med fagkolleger. I denne kontekst fungerer bloggen som et læringsredskab, hvor tilegnet viden præsenteres for læseren.  Bloggens modus gør det muligt at overveje aspekter vedrørende formidlingens form, hvilket også er en del af lærerfagligheden.  At bloggen er tilgængelig på internettet gør, at jeg gør mig ekstra umage med både indhold og form.

Undervejs bliver jeg nødt til at sætte mig ind i/finde ud af forskellige ”features” og diverse teknikaliteter. Det er krævende, men det går stille og roligt fremad. Det er lykkedes mig at uploade både billeder og film, således at min aktionsradius mht. at integrere disse medier i egen undervisningspraksis forbedres.

I min præsentation bliver jeg nødt til at illustrere eller henvise til praksiseksempler. Nogle af disse er realiserede, andre endnu ikke. Beskrivelsen og overvejelserne knyttet hertil giver anledning til didaktiske refleksioner over, hvorfor det er en god ide at gøre sådan-og-sådan (og hvorfor evt. ikke). På den måde kommer bloggen også til at fungere som anledning til en evaluerende og praksisrelateret refleksivitet, som det i den daglige travlhed kan være vanskeligt at finde nok tid til.

I forlængelse af egen erfaring og ikke mindst beskrivelserne af ”Blogs som læringsredskab” i: N.B.Dohn og  L.Johnsen, E-læring på web 2.0, 2009, forekommer bloggen mig at være et relevant redskab at afprøve i forhold til kristendomsundervisningen (i læreruddannelsen og i grundskolen). Bloggen kan – alt efter hvad læringsmålet er – bruges til vidensopbygning både mht. kundskaber og færdigheder og til refleksion, idet skrivning og formidling har betydning for udvikling af refleksive kompetencer (Dohn og Johnsen s.71). Didaktisk set lægger bloggen op til, at det er den studerende eller eleven, der er aktiv (under vejledning og evt. en eller anden form for respons fra lærerens side), hvorfor den som et web 2.0 læremiddel passer godt til vidensamfundets læringsparadigme (B.H.Sørensen et al., Skole 2.0, 2010).

I undervisningen på et linjehold bestående af kristendoms-/religionsstuderende skulle de studerende (på 4.årg.) i nogle lektioner, som tematiserede it i kristendomsundervisningen, oprette en blog og/eller en wiki. Det undrede mig lidt, at der tilsyneladende ikke var den helt store entusiasme (når jeg nu selv syntes, at medierne var vanvittigt spændende, – om ikke andet så fordi de i det mindste måtte appellere til det ”kreative gen”: hvordan skal bloggen fx tage sig ud og præsentere sig, hvad og hvordan skal og kan man skrive, hvis bloggen i første omgang forstås som en form for ”dagbog” osv.). En kollega foreslog, at det måske skyldes det faktum, at mange af de religionsstuderende, relativt set, er fagligt velmotiverede, de er dygtige og gode til at læse og som regel både gode og vant til at reflektere og diskutere mundtligt i klasserummet. Manglen på gejst kunne måske også (og især) skyldes det Dewey-inspirerede faktum (Dohn og Johnsen s.69), at refleksion begynder med et erfaret problem, en undren eller en anden personligt motiverende faktor. I den aktuelle situation oplevede de studerende netop ikke et erfaret problem; kun at arbejdet var at forstå på linje med andre lærerdefinerede opgaver.

Jeg tænker, at bloggen fx kunne bruges som alternativ til logbogen, hvori den studerende eller eleven reflekterer over egen læring i relation til faglige målsætninger. Bloggen kunne også bruges til at reflektere over faglige tematikker, evt. som fælles forum for vidensopbygning og -deling. Bloggen kunne sagtens være et af de obligatoriske studieprodukter, hvori studerende bearbejder et fagligt indhold og som formelt set er betingelse for at kunne indstille sig til eksamen.

I en kristendomsfaglig kontekst ville det være relevant at undersøge blogs med religiøst eller livsanskuelsesmæssigt indhold, se på indhold og form, fx dette blogforum for ateister: http://ateisme.wordpress.com/.

Konkret kunne man abonnere på feeds (således som den viste blog fx tilbyder) og således over en periode få et indtryk af den løbende debat. Måske selv deltage heri via kommentarer.

Et kristendomsfagligt relevant mål ville her også være, at eleverne skal blive opmærksom på måden, hvorpå budskaberne formidles; både kritisk bevidsthed og opmærksomhed på kommunikation som et særligt fænomen kunne aktualiseres og tematiseres yderligere.

Studerende/elever kunne skrive blogs om etik og diskutere etiske problemstillinger og dilemmaer. Evt. ved at læreren formulerer en problemstilling, som eleverne bedes argumentere for og imod.

Studerende/elever kunne i arbejdet med forskellige religioner præsentere religionen vha. en blog, som henvender sig til andre studerende og elever. En sådan blog giver læreren gode muligheder for at evaluere elevernes læring såvel som et godt grundlag for vejledning og passende og differentieret udfordring af den enkelte elev (som lærer skal man selvfølgelig være opmærksom på, at det formentlig gør en forskel om læreren har adgang til bloggen eller ej!)

… og en af de ting, som man sikkert burde tage op med eleverne er omfanget af et blogindlæg. Det må ikke være for langt! (dette aktuelle indlæg er derfor slet ikke eksemplarisk!), det skal være præcist, udsagn skal være velbegrundede, man skal overveje virkemidler og samspil mellem ord, billeder og andre medier. Det vil sige, at integreret i arbejdet med bloggen er også en lang række andre fagligheder. Et for mig at se ikke uvæsentligt mål er desuden at støtte op om elevernes lyst til skrive og udtrykke sig offentligt – og det i et sprog, som går an i et offentligt rum. At have mod på og at have kundskaber og færdigheder, som sætter i stand til dette, må være en basal forudsætning for dannelse til demokratisk medborgerskab.

 

Kollaborative værktøjer i kristendomskundskab

Som alle fag i skolens fagrække skal kristendomskundskab bidrage til elevernes demokratiske dannelse

I en globaliseret og individorienteret kultur er det nødvendigt at besinde sig på, hvad der kan kitte os sammen på et samfundsmæssigt plan. I en førmoderne kultur fungerede religionen bl.a. som den instans, der anviste menneskene deres plads, både vertikalt (ift. Gud) og horisontalt (ift. medmenneskene). Moderniseringen medførte sekularisering, og religionen blev privatiseret eller individualiseret. Humanisme og forståelse for menneskers naturgivne rettigheder, herunder demokratiske rettigheder, har udviklet sig, og i skolens virke er åndsfrihed, ligeværd og demokrati nu nøgleværdier. Der er forskellige demokratiopfattelser, men i en dansk sammenhæng er demokrati hyppigt blevet anskuet som en livsform (Hal Koch), hvor personlig deltagelse og forståelse for det almene er centrale dyder. Medborgerskab har man i de senere år talt om som dannelsesideal. De opvoksende generationer skal – ikke mindst i lyset af globalisering, multikulturalisering og individualisering – udvikle sig til at blive aktive, ansvarlige og demokratisk duelige medborgere, der forstår sig selv i lyset af rettigheder såvel som pligter. Spørgsmålet er imidlertid hvordan man opdrager til demokratisk medborgerskab; for kan man i demokratiets og frihedsrettighedernes navn påtvinge mennesker en særlig “livsanskuelse” eller livsform?

Demokrati- og medborgerskabsdannelse kan derfor i skolen gribes an på den måde, at man nok oplyser om demokratiets væsen, historie og form men i lige så høj grad opdrager gennem undervisnings- og samværsformerne. Det betyder fx, at læreren forsøger at inddrage og ansvarliggøre eleverne ved at bruge undervisningsformer, som aktiverer og giver forståelse for kommunikation, samarbejde og fællesskab.

Mange af de nye digitale læringsressourcer byder sig i denne sammenhæng til.

Et af de enklere værktøjer er Google-docs, som er et kollaborativt netbaseret software, hvor alle deltagere i et praksisfællesskab uafhængigt af tid og sted kan arbejde på et on-line dokument (alt efter tildeling af rettigheder). Dokumentet kan tilgås fra pc og alle mobile enheder med adgang til internettet, idet Google-docs er en form for “officepakke-i-skyen”.

Sammen med gamle venner er jeg lige nu ved at planlægge en weekendtur til Endelave og har derfor oprettet et “worddokument” on-line; alle involverede har via et link adgang til dokumentet, hvorefter det kontinuerligt opdateres af alle: på den måde ender vi op med en (forhåbentlig) komplet fælles huskeliste.

Dette er et skærmdump af mit google-drev, hvor jeg indtil videre har to dokumenter:

Google-docs kan også – og måske ligefrem med fordel – bruges i undervisningen, bl.a. på baggrund af ovenfor nævnte pædagogiske overvejelser om demokratisk dannelse.

På et KLM-hold (kristendomskundskab-livsoplysning-medborgerskab, et obligatorisk fællesfag for alle lærerstuderende på 1.årg.) skal vi arbejde med evangeliernes fortællinger om Jesus og Jesus’ fortællinger iflg. evangelierne. For at få et hurtigt og fælles overblik over det første evangelium, Mattæus, har jeg oprettet et on-line dokument, som holdet i grupper skal stykke sammen til ét fælles dokument, hvorved alle samarbejder og deler viden og – forhåbentlig – også får en genuin erfaring med gevinster og muligheder (og evt. begrænsninger) forbundet med et fagligt samarbejde. Det bliver spædende at se, hvordan det kommer til at gå på torsdag, når holdet går igang med arbejdet.

Dette er et skærmdump af online-filen, som de studerende skal tage udgangspunkt i, når de udarbejder deres resumeer og fremstillinger (hvordan afgøres af de enkelte grupper selv, blot de også har helheden for øje):

Multimedier og kristendomskundskab

For at tilgodese den oplevelsesprægede tilgang til kernefaglige tematikker i grundskolefaget kristendomskundskab kan der fx arbejdes med multimedier. Det centrale kundskabs- og færdighedsområde “Bibelske fortællinger” kan i denne sammenhæng egne sig glimrende. Ud over genfortælling og samtale om de livsfilsofiske og etiske problemstillinger, bibelske fortællinger kan rumme, ligger det lige for at lade eleverne bearbejde indholdet æstetisk; på denne måde kan der lukkes op for fortællingernes essens, deres relation til elevernes verden og hverdag såvel som til den kropslighed, som gør, at et fagligt stof bedre bundfælder sig. En bibelsk fortælling kan fx. dramatiseres og fortolkes yderligere vha. billeder, ord og musik, når de forskellige udtryksformer sammenstilles i et multimedieprodukt.

Ved den årligt tilbagevendende Multimediefestival ved læreruddannelsen i Aalborg har der flere gange været glimrende eksempler på kristendomsfagligt inspirerede multimedieprodukter. 2.a fra Nøvling skole præsenterede således for et par år siden nogle små fine fortolkninger af centrale fortællinger om Jesus. Eleverne havde på indgående måde arbejdet med at fremstille handlingsmønstre og følelser i dramatiseringen, og på smuk tværfaglig vis fik eleverne – ved en dygtig kristendomslærers mellemkomst – arbejdet med en hel række fagligheder, fx også billedkunst- og danskfaglighed.

Her ses et af produkteterne, “Den lamme mand”, 2010 (opgaven er “fortæl en legende”):

Ved den kommende Multimediefestival 2013, som henvender sig til alle skoleklasser i Nordjylland, er der også for kristendomsfaget gode mulighed for at deltage. Via dette link, kan du læse mere om festivalen, formål og indhold – såvel som de forskellige opgaver, hvor der især for indskolingen og mellemtrinnet kan hentes kristendomsfaglig inspiration:

Multimediefestival i Aalborg, den 21. marts 2013

På denne side kan du finde flere eksempler på multimedieprodukter fra tidligere års multimediefestival:

Multimedieprodukter

Elever fra 6a, Flauenskjold skole, er vindere på mellemtrinnet ved multimediefestivalen 2011. De flankeres af dommerne Tommy Hald og Daniel Mikkelsen fra TV2Nord (eget foto)

Blandt ældste klassetrin og medielinjer løb denne fine film om “udkantsdanmark” af med både multimediefugl og publikumspris ved multimediefestivalen i 2011. Filmen hørte til indenfor kategorien “verdensbilleder”

Filmen, som er hentet fra Youtube, hedder “Øster Doense” og er produceret af Silas Haahr, Solhverv privat skole

It i kristendomskundskab

IT er et aspekt ved al undervisning i skolen. It er et medium eller et kulturelt redskab, der i lighed med andre medier får indflydelse på den pædagogiske praksis i skolen såvel som det faglige indhold. Undervisning kan basere sig på brug af it, og it kan gøres til genstand for undervisning, fx ved at der sættes fokus på kommunikation i det virtuelle rum. It benyttes som platform, hvorfra et utal af læremidler og læreressourcer kan tilgås. It har betydning for hele fagrækken og er blevet en uomgængelig del af det at holde skole. Som lærer er det derfor nødvendig at gøre sig overvejelser over, hvordan it kan integreres i de enkelte fag.

Alle fag forholder sig til Skolens formål, som er at uddanne og danne elever til at blive selvforvaltende og aktive medborgere i et samfund med frihed og folkestyre. Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie og skal opnå forståelse for andre lande og kulturer. I denne sammenhæng er det, at faget kristendomskundskab i særlig grad finder sin berettigelse.

Polfoto, http://skoda.emu.dk/

Kristendomsfagets formål er at eleverne skal opnå kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Det centrale kundskabsområde er kristendommen men også andre religioner og livsanskuelser inddrages, idet det er i mødet med de forskellige religioners livsspørgsmål og -svar, at undervisningen skal give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

Vi lever i et informations- eller videnssamfund, hvor it og digital kommunikation i stadigt stigende omfang stiller krav til it-færdigheder, -kompetencer og -dannelse. I relation til kristendomsfagets traditionelle kerneindhold er it også blevet en væsentlig “infrastruktur”. Religioner, kirkesamfund, livsanskuelser i alle afskygninger, alle mulige grupper med hver deres ideologi eller overbevisning eller tilsvarende gør sig gældende “på nettet”. At lære at læse, vurdere og forholde sig kritisk til de mange netbaserede informationer, udsagn og holdninger må derfor være central i kristendomsfaget. I Fælles mål 2009 står der da også i afsnittet om faglig læsning (s.22), at eleverne kontinuerligt (må) oparbejde en fortrolighed med forskellige mediers muligheder og begrænsninger med hensyn til at formidle information. Færdighed i læsning af skærmtekster og søgning i store mængder af data på computeren udvikles fra begyndelsen.

Børn ved pc (eget foto)

Arbejdet med at søge, finde, sortere samt bearbejde og formidle stoffet rummer desuden gode muligheder for fordybelse, uddybelse af erfaringer og oplevelser samt overvejelser over de til enhver kommunikation relaterede faktorer.

Gennem pædagogisk anvendelse af forskellige it-redskaber kan eleverne imidlertid også få mulighed for at møde og arbejde med dele af det faglige stof i nye og udfordrende såvel som oplevelsesprægede former. Den aktive kognitive og æstetiske bearbejdning af et sagforhold kan forme sig som en kreativ og selvforglemmende arbejdsproces, der forløser engagement og nærvær. Undersøgelser (Birgitte Holm Sørensen) har vist, at børn i brugen af digitale medier lægger vægt på: udfordringer; at skabe og producere noget konkret, at eksperimentere; socialiteter (kommunikation, samarbejde, fællesskab); at præstere; nydelse (den visuelle og auditive oplevelse); udforskning og selvtolkning (identitet, køn).Det it-støttede arbejde rummer desuden en række tværfaglige perspektiver, for så vidt der arbejdes multimedialt – med og i udtryk, hvor både tekst, billeder og lyd indgår og påvirker hinanden. Ethvert udtryk er intentionelt og rummer betydning, således at læreren via elevproduktioner får indblik i elevens aktuelle tænkning og tydning; lærerens mulighed for at give passende udfordringer til den enkelte eller til elevgrupper befordres, ligesom læreren eventuelt kan justere undervisningen i forhold til elevernes aktuelle forudsætninger og standpunkt.

Grundet sit lave timetal kan kristendomsfaget imidlertid have vanskeligheder ved at fastholde kontinuiteten hvad indhold angår og konsolidere fortroligheden hvad arbejdsformer angår. Når der til rådighed kun er én ugentlig lektion, og når fortælling og samtale, der bl.a. udmærker sig ved, at klassen og læreren er i direkte kommunikativ kontakt, traditionelt har være nogle af fagets centrale metoder, kan arbejdet med it og medier være vanskelig at integrere på en begrundet og rationel måde. Men hvis der kan gøres brug af den indbyggede fleksibilitet mht. undervisningens placering fx ved at timerne i perioder samles i koncentrerede forløb, må et kristendomsfagligt arbejde, som integrerer it, kunne fungere udmærket. Med nogle af de nye web 2.0 værktøjer kunne man ligeledes forestille sig gode muligheder.

Web 2.0 refererer til anden generation af tjenester, der er tilgængelige på internettet, og som bl.a. lader brugere samarbejde om og dele information online (fx Wikis og Blogs). Disse tjenester rummer måske nogle for kristendomsfaget særlige potentialer, både metodisk og indholdsmæssigt.

Spørgsmålene er nu: hvordan og hvorfor?

 

Velkommen til min blog

Denne blog oprettes som del af en modulopgave på MIL (første modulopgave ifb. master i it og læring), sept.-okt. 2012.

Formålet med opgaven er at opnå reflekteret erfaring med at anvende bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj i relation til egen arbejdspraksis. Samt at følge andres blogs, kommentere og få indsigt i medstuderendes arbejdspraksis.

Indledningsvist forestiller jeg mig, at bloggen bl.a. skal præsentere synspunkter på og forslag til anvendelse af it i læreruddannelses- og grundskolefaget kristendomskundskab, idet jeg til daglig underviser ved læreruddannelsen i religionsfagene (linjefaget kristendomskundskab/religion og førsteårsfaget Kristendomskundskab-livsoplysning-medborgerskab, også kaldet KLM).

Jeg er overbevist om, at der ligger et pædagogisk potentiale i anvendelsen af digitale læringsressourcer og læringsformer (bl.a. blogs og digitale læremidler) i undervisningen. I denne blog ønsker jeg at reflektere over, hvad  it-baserede læringsressourcer kan bidrage med, hvorfor, og hvordan det kan gribes an i praksis. Desuden vil jeg gerne undersøge, hvilke digitale ressourcer, der fx kunne inddrages i kristendomsfaget samt vurdere, hvilke der egner sig.

Indgangsord og -håb henter jeg fra K.E. Løgstrup, der i sit berømte foredrag, Skolens formål, 1981,bl.a. siger: “Det er uoverkommeligt at holde skole! Men lige så uoverkommeligt det er, ligeså spændende er det også”.